Henter kommentarer

Kom tættere på den danske hedgefond St. Petri Capital


Den danske kapitalforvalter St. Petri Capital investerer i strukturelle forandringer.

Vi taler om permanente, gennemgribende forandringer, for eksempel hvordan teknologien ændrer vores hverdag og hvordan ændringer i befolkningen påvirker de forskellige selskaber og dermed aktiekurser, fortæller Michal Danielewicz. Han er den ene af to chefporteføljeforvaltere hos kapitalforvalteren St. Petri Capital. Den anden er chefporteføljeforvalter er Jens Larsson.

Vi taler om en syvmand stor hedgefond i hjertet af København, der har mere end 300 mio. kr. under forvaltning. En hedgefond er i modsætning til en traditionel kapitalforvalter kendetegnet ved, at den også shorter aktier. Det vil sige, at man hos St. Petri Capital har udvalgt en række aktier, som man satser på vil falde i kurs. Hvis aktien falder i kurs, tjener hedgefonden med andre ord penge.

Læs også: Hvad betyder det at shorte?

Kapitalforvalterens investeringsstrategi hviler på tre ben, der opsummes i de tre ord: Forandring, Forventning og timing. 'Forandring' henviser til gennemgribende ændringer i verden, der kan blive en styrke eller ulempe for visse aktier.

'Forventning' henviser til prisfastsættelsen af en given aktie. Aktier stiger og falder i kurs, alt efter hvordan markedet tror, at det vil gå det bagvedliggende selskab. Hvis St. Petri Capital ser en stor afvigelse imellem markedets forventninger og kapitalforvalterens egen forventning, kan det være investeringsmæssigt interessant, fortæller Michal Danielewicz

'Timing' er et tredje nøgleord for den danske hedgefond. Det henviser til risikostyring i forbindelse med hedgefondens korte positioner. Det handler blandt andet om, hvornår kapitalforvalteren shorter en aktie, hvor meget kapitalforvalteren satser på de enkelte shortpositioner, og hvornår man forlader kortpositionerne.

Her ses St. Petri Capitals to chefporteføljeforvaltere, Jens Larsson (t.v.) og Michal Danielewics (t.h.) og Jens Larsson. Vis mere

St. Petri Capital har ifølge Michal Danielewicz. typisk 50-60 positioner i porteføljen. Af dem er halvdelen af positionerne typisk nogle, som man tror på på lang sigt, mens den anden halvdel er nogle, som man er 'kort' i. St. Petri har blandt andet satset på kursfald i tyske Wirecard. Shortpositioner er med til at minimere markedsrisikoen, fortæller Michal Danielewicz.

Aktiefokussen ligger hovedsageligt på europæiske aktier, men der er også amerikanske aktiepositioner i porteføljen. Kapitalforvalteren mødes med op mod 500 virksomheder om året for at forstå de respektive brancher. Investeringerne fordeler sig i temaer i porteføljen alt efter hvilke forandringer, som kapitalforvalteren ser for sig. Et tema kunne eksempelvis optræde som shorting af europæiske posthus på grund af stigende digitalisering. Der kan være op mod 10 forskellige minitemaer i porteføljen.

Kapitalforvalteren har som mål at levere et afkast på 8-10 pct. om året. Kapitalforvalteren har siden den blev stiftet i 2018 leveret et gennemsnitligt afkast på 29 pct. om året.

Den danske hedgefond blev i 2020 den danske investeringsfond, der fik det bedste afkast. St. Petri Capital endte med et afkast på 98 pct.

Læs også: Aktieordbog: Det betyder investeringsbegreberne