Temperaturen på det amerikanske jobmarked ser ud til at være faldende.

Det viser den nye amerikanske jobrapport fredag eftermiddag.

Der blev skabt 150.000 nye job i oktober i USA, ifølge rapporten.

Det ligger under økonomernes konsensusestimat på 180.000. Tallet for september landede på 336.000, men det er blevet nedjusteret i den nye jobrapport til 297.000.

Kongetallet, som tallet også kaldes, er altid et vigtigt nøgletal, som der bliver holdt skarpt øje med. Tallet viser, hvor mange job der er blevet skabt udenfor landbruget i USA.

I øjeblikket er der mange aktieinvestorer, som går og håber på, at tallet ikke lander for højt. 

Det skyldes, at hvis der er høj beskæftigelse i USA, kan det  få inflationen til at falde langsommere.

Det kan betyde, at der er længere udsigter til rentenedsættelser fra centralbankerne.

Aktieinvestorerne er ikke glade for høje renter, da det gør betingelserne sværere for virksomhederne.

Læs også: Snart er forskudsopgørelsen tilgængelig – derfor er den særlig vigtig i år

Læs også: Mærsk-aktien er blodrød - har kurs mod største nedtur nogensinde