Industrikoncernen SP Group, der fremstiller plastprodukter og plastbelægning, havde godt gang i forretningen i første halvår, hvor en højere volumen løfter resultatet.

Størst var fremgangen i udlandet, hvor afsætningen voksede 15 pct. i andet kvartal. Herhjemme steg afsætningen med 8,3 pct.

Årets første seks måneder bød på ændrede valutakurser, der bidrager med cirka 34,7 mio. kr., og samtidig bidrager nye tilkøb med 35,2 mio. til omsætningsstigningen. Råvareprisstigninger, som sendes videre til kunderne, har også løftet resultatet.

Læs også: Internationale investeringsbanker anbefaler dansk C25-aktie

Kvartalet bød på vækst i alle salgsgrupper med undtagelse af salget til cleantech-industrien, der aftog 6,2 pct. Til gengæld øgede salget til healthcare-industrien med 30 pct., mens salget til fødevarerelaterede industrier gik frem med 29,7 pct.

I forhold til corona kan selskabet meddele, at der inden afbrydelser har været af produktionen i det første halvår. Dertil skriver SP Group, at selskabets største kundesektor – Healthcare – "ser ud til at være gået nogenlunde fri af corona-krisen og har en fin vækst".

Det noteres dog også, at en række kunder midlertidigt er påvirket af komponentmangel.

Læs også: Ser stort potentiale i 'billig' aktie: 'Galskab ikke at købe den'

Selskabet fastholder med nogen usikkerhed sine forventninger om en vækst i omsætningen på 5-15 pct. og en EBITDA-margin på 16-18 pct.

- Men det er svært at sige noget meningsfyldt om fremtiden i en verden med en krig midt i Europa, og hvor corona-krisen fortsat raser på forskellige stadier i de enkelte lande, og hvor situationen udvikler sig så hurtigt, fremgår det af regnskabet.

SP Group-aktien falder 0,6 pct. til 312 kr. fredag formiddag.

Tabel for SP Groups regnskab for andet kvartal af 2022:

SP Groups forventninger til 2022:

.\˙ MarketWire