Blodrøde overskrifter i Mellemøsten sender europæiske forsvarsaktier henover børshimlen. 

Mens uroen spreder sig, stiger en samling af udvalgte forsvarsaktier fra storbanken Goldman Sachs i vejret hele 5,9 pct. Det er den største stigning på én dag siden, skriver Placera. 

Udviklingen giver investorer, der har satset på forsvarsaktier i år, et opsigtsvækkende afkast på omkring 23 pct.

Dagens helt store vinder er den britiske gigant BAE Systems, der hamrer op med 8,3 pct. til rekordkurs. Det skyldes, at selskabet leverer vigtige dele til det amerikanske luftforsvarssystem "THAAD", som beskytter mod missiler.

Også navne som Rheinmetall, Thales og Leonardo bliver støvsuget af sultne investorer, mens svenske Saab skuffede en smule efter en flyvende start.

Analytikerne fra Mediobanca er ikke i tvivl: Behovet for luftforsvar i Mellemøsten er "åbenlyst", og de udpeger blandt andre Rheinmetall og Leonardo som aktiefavoritter i den del af markedet.