Henter kommentarer

Krisefrygt får renter til at falde


 
Hvad betyder bull marked, og det at være bullish? Det kan du se i videoen ovenfor - og også hvad et bear marked er.
Vis mere

Efter flere ugers opadgående pres på renterne har denne uge budt på rentefald i kølvandet af den amerikanske centralbank Federal Reserves, Feds, aggressive renteforhøjelse, og onsdag fik den udvikling endnu mere fart, da centralbankformand Jerome Powell kom tæt på at forudse en recession.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation faldt med 12 basispoint til 3,16 pct. Den tiårige rente startede onsdagen nær sin top i 3,28 pct., men var på sit laveste også i 3,12 pct.

Torsdag morgen forrentes den tiårige T-bond med 3,15 pct. på markedet i Tokyo.

Læs også: Olieprisen falder på recessionsfrygt

Det er 1 basispoint over niveauet, da obligationsmarkedet i Danmark lukkede onsdag.

Den toneangivende toårige amerikanske statsobligationsrente dykkede onsdag med 14 basispunkter til 3,06 pct. Torsdag morgen er renten på den toårige T-bond fortsat 3,06 pct. i Tokyo.

- Fed ved, at inflationen er et problem, den ved, at den skal tage hånd om det, og renteforhøjelser er det eneste reelle værktøj, den har til at gøre det, siger Thomas Simons, pengemarkedsstrateg hos Jefferies, til Reuters.

Læs også: Analytikerne er overraskende optimistiske

Den amerikanske centralbank har allerede i år hævet sin rente tre gange med samlet 1,50 pct.point, ligesom den har lagt op til forhøjelser på hvert af årets resterende fire møder, blandt andet med et løft på 50-75 basispoint til juli.

Og Federal Reserves formand understregede igen onsdag i en tale i Senatet, at banken vil fortsætte sin strammere kurs, indtil der er klare beviser for, at inflationen bøjer af.

Det vil, lod han også forstå, gøre det "meget svært" at sikre en blød landing, hvor økonomien ikke går ind i en recession, og det er "en mulighed", at en sammentrækning af økonomien udløses af stramningerne.

.\˙ MarketWire