Den kriseramte amerikanske flyproducent Boeing har tænkt sig at erklære sig skyldig i en sag som omhandler to sager flystyrt fra 2018 og 2019.
Det skriver flere internationale medier som Bloomberg og Reuters.
Således har Boeing tænkt sig at erklære sig skyldig i en bedrageri-sag, der udspringer af at det amerikanske justitsministerium tidligere har indgået en aftale med det amerikanske selskab i kølvandet på to flystyrt med selskabets 737 Max.
Læs også: Gigantisk pengetank når nye højder: Milliarderne ruller ind i tusindvis
Over en periode på 5 måneder styrtede to af selskabets 737 Max-fly nemlig ned i henholdsvis Indonesien og Etiopien, hvilket dræbte 346 mennesker. I første omgang indgik Boeing et forlig i sagerne i 2021 og undgik på den måde retsforfølgelse. Men efter en række trælse episoder tidligere på året, har det amerikanske justitsministerium undersøgt aftalen og fundet, at Boeing ikke overholder retningslinjerne i forliget fra 2021.
Og det er altså disse nye anklager, som selskabet nu erklærer sig skyldig i.
Såfremt en dommer godkender selskabets erklæring, står selskabet til at skulle betale en bøde på 243,6 mio. dollar - svarende til 1,6 mia. kr. Det er samme beløb, som Boeing betalte i 2021 i forbindelse med det oprindelige forlig.
Boeing-aktien er dykket med 26 pct. i 2024 indtil videre, efter at selskabet har været ramt af en række møgsager.
Det hele startede i januar, hvor et af selskabets fly mistede døren under en flyvning til Alaska. De seneste sager har fået selskabets CEO Dave Calhoun til at annoncere, at han stopper ved udgangen af året, mens også bestyrelsesformand Larry Kellner heller ikke ønsker at genopstille ved næste valg til bestyrelsen.
Læs også: Danske Bank-strateg ser 'langsigtet trend' blandt disse aktier: Sådan ville han investere
Læs også: Markedsanalytiker om Novos øjenpine: 'Enhver trussel vil udgøre et betydeligt tilbageslag'
