Investorerne sælger af frygt for, hvad andre investorer kan finde på.

Sådan lyder det fra Nordnets investeringsøkonom, Per Hansen i en kommentar mandag formiddag, hvor danske aktier falder markant, efter USA's præsident Trump har meddelt, at han vil ramme udvalgte lande - herunder Danmark - med højere told.

Danske aktier sendes i gennemsnit ned med 2,5 pct., hvilket er en »rygmarvsreaktion.«

Per Hansen peger på, at det ikke nødvendigvis skyldes realøkonomi, men nærmere er frygt for »risikopræmie.«

»Dagen i dag er en af dem som man som investor skal have overstået på den bedst mulige måde og bruge konstruktivt. Pas på med at stirre dig blindt på dagens udsving, men hold dig til din investeringsstrategi og -profil,« lyder det fra Per Hansen.