
En af de store aktiekometer tog dagens etapesejr i C25-indekset, mens en lille dansk aktie kørte i grøften.
I toppen af det danske hovedindeks var det endnu en gang Zealand Pharma, som stjal fokus. Aktien ramte den lange stigning frem mod den tidlige eftermiddag, hvor kursen fladede ud og fandt sit niveau. Biotek-aktien kom i mål med en kursstigning på 5,5 pct.
Zealand Pharma bevarer dermed afkast-føretrøjen i C25-indekset med en flot kursstigning på 164 pct. i 2024.
Onsdag var der dårlige nyheder for Danmarks store børsdarling. En analyse af patientjournaler kædede Novos storsællerter Wegovy og Ozempic sammen med en sjælden øjensygdom. Det fik den amerikanske notering af aktien til at reagere straks. Læs mere her.
Torsdag blev dog en stille dag i feltet for medicinalgiganten. Kursen steg med 0,3 pct.
Det samme kan dog ikke siges om den lille danske aktie Bactiquant. Selskabet udsendte torsdag eftermiddag en fondsbørsmeddelelse med en række foreløbig tal for andet kvartal. Tallene viste et stort tab i omsætning, og i meldingen kunne man også læse, at selskabet ikke har musklerne til at løfte potentialet. Læs mere her.
Den melding fik kæden til at hoppe af, og aktien styrtede med 39 pct.
Lige så dramatisk var udviklingen ikke for dagens taber i C25-indekset. Pandora led et kurstab på 1,5 pct. og handles nu til 982 kr.
Det fald var ikke nok til at ødelægge humøret i det danske hovedindeks, som steg 0,6 pct. i dagens handel.
De 5 bedste aktier:
- Zealand Pharma A/S +5,45
 - Coloplast B +2,16
 - TORM plc A +2,06
 - Jyske Bank +1,93
 - Tryg +1,86
 
De 5 værste aktier:
- Pandora -1,54
 - A.P. Møller - Mærsk A -1,10
 - A.P. Møller - Mærsk B -1,07
 - Carlsberg B -0,59
 - GN Store Nord -0,57
 
Læs også: Tocifret: Så meget mener børshus, at Novo-aktien er værd
Læs også: Zealand Pharma-aktien i markant stigning: Har kurs mod ny rekord



Genialt: Det her kort skal du have






















