Kursstigninger i vente: Her er fredagens finansielle overblik


Der er lagt op til yderligere aktiestigninger på det amerikanske marked efter torsdagens børshandel, der bød på markant fremgang.
Stigningerne i dag er da også mere beskedne af slagsen.
Med andre ord gjorde aktierne comeback torsdag, efter at have lukket lavere onsdag, hvor den amerikanske centralbank, Fed, hævede renten med 0,25 procentpoint.
Det techfyldte Nasdaq-indeks gik frem med 1,7 pct., det brede S&P 500-indeks steg 1,2 pct., mens Dow Jones lukkede 0,6 pct. højere torsdag.
Vi starter det finansielle overblik i Asien, hvor handlen lige nu er i gang:
Læs også: Olie, rumfart og cybersikkerhed: Sådan klarer eksperterne sig i aktiespillet
Japanske aktier stiger med 1,7 pct., når man ser på Nikkei-indekset.
De kinesiske aktier, der handles på børsen i Hongkong, stiger også. Hang Seng-indekset går frem med 0,7 pct.
Rykker vi videre mod Europa, står europæiske aktier omvendt til at blive mindre værd, når børshandlen skydes i gang kl. 9 i Europa.
Futures for det toneangivende Stoxx 50-aktieindeks indikerer, at aktierne vil dykke med 0,4 pct. i børsåbningen. Indekset dækker over 50 store europæiske virksomheder som ASML, Adidas, Santander, Deutsche Telekom og Enel.
På den anden side af Atlanten står de amerikanske aktier til at blive en smule mere værd.
Således står alle tre ledende indeks, Dow Jones, S&P 500, og Nasdaq til at blive sendt op med 0,1 pct. ifølge futures.
S&P 500-indekset omfatter mange forskellige selskaber, mens Nasdaq især fokuserer på teknologi- og vækstselskaber.
Udviklingen i Dow Jones viser kursudviklingen for 30 store, veletablerede amerikanske industrivirksomheder og afspejler derfor især den traditionelle økonomi. Du kan se, hvilke selskaber der er i Dow Jones her.
Prisen på guld, olie og kryptovaluta giver os også et praj om stemningen i markedet. Vi begynder med det sorte guld, nemlig olien, der stiger i torsdagens handel.
Olien handles til 99,1 dollar for en tønde af den toneangivende Brent-olie, mens den amerikanske WTI-olie nu koster 96,5 dollar pr. tønde.
Prisen på olie følges nøje af investorer, fordi den kan give en idé om, hvordan verdensøkonomien klarer sig. Geopolitiske faktorer og produktionsbeslutninger kan påvirke udbuddet af olie. Hvis prisen på det sorte guld stiger, kan det føre til højere forbrugerpriser og inflation.
Guldprisen stiger 0,3 pct. og koster 4.359 dollar pr. ounce.
Kryptovalutaen bitcoin er steget med 1,3 pct. det seneste døgn, og den digitale mønt koster nu 77.222 dollar.
Bitcoin-kursen er interessant at følge, fordi den fortæller os noget om markedsstemningen, især blandt mere risikovillige investorer.