Der er tilsyneladende stor interesse fra morgenstund for forskudsopgørelsen.

I hvert fald sidder næsten 17.000 danskere lige nu i kø for at logge ind - og det skaber ventetid på over en halv time.

Det kan Euroinvestor og B.T. konstatere tirsdag morgen.

Tidligere stod 10.000 danskere i kø for at logge ind, efter der tirsdag morgen blev åbnet for forskudsopgørelsen for næste år for mere end fem millioner danskere.

Det betyder, at de nu kan få indblik i, hvor meget skat de skal betale næste år - og dermed nu kan gøre sit for at undgå et skattesmæk.

I forskudsopgørelsen kan man få et indblik i, om ens forventede indkomst og skat for 2025 stemmer overens med virkeligheden.

Hvis du gerne vil undgå skattesmæk, kan det derfor være en rigtig god idé at have styr på din forskudsopgørelse, forklarer Aske Buemann, der er administrerende direktør og medstifter af TaxHelper.

Han er også kommet med sine fem bedste råd til at få styr på skatteregnskabet for næste år - og de råd kan du finde lige HER.