Henter kommentarer

Langer ud efter bankerne - danskerne betaler for meget


Danskernes boliglån skal være billigere.

Sådan lyder det fra den tidligere bankanalytiker, Per Grønborg, ifølge Finans. Han kritiserer den betydelige prisforskel mellem købs- og salgsprisen på realkreditobligationer, der gør, at overskuddet ender direkte i bankernes pengekasser.

»Bankerne tjener mange penge på det kursspænd, som der er mellem køb og salg af obligationer. Det betyder, at hr. og fru Jensen ender med at betale høje priser, når de optager eller indfrier deres realkreditlån,« siger han.

Han foreslår, at Forenet Kredit omdirigerer 1 pct. af nuværende kundekrone-rabatter til at skabe en marketmaker-funktion hos Nykredit, hvor børsmæglere vil fremme en mere effektiv og transparent handel med realkreditobligationer, ideelt set via Nykredit Bank.