Lars Persson har købt en ny aktie til porteføljen.
Det fortæller han i fredagens udgave af Millionærklubben.
Aktien, han har kastet penge efter, er i den svenske ehandelsvirksomhed Nelly, der sælger tøj, sko og accessories.
»Jeg lagde mig ud i markedet og tænkte, at jeg ikke skulle presse bolden for meget, og så stak den (Nelly-aktien red.) jo lidt af, så jeg kunne kun få en halv position,« lyder det fra den erfarne investor, der er fast inventar i Millionærklubben.
En 'fuld position' er i Lars Perssons optik, når man køber aktier for 25.000 kr.
Nelly-aktien er nede med mere end 37 pct. siden årsskiftet, men den seneste måned ser billedet noget anderledes ud - i den periode er aktien oppe med næsten 30 pct.
Lyt mere i dagens udgave af Millionærklubben, hvor Lars Persson og Lau Svenssen svarer på spørgsmål og deler deres tanker om forskellige aktier lige nu.


