Lars Persson, teknisk analytiker og fast del af Millionærklubben, har solgt sine aktier i det danske biotekselskab Gubra.

Det fortæller han i fredagens udgave af Millionærklubben.

At den erfarne investor har solgt ud, skyldes ikke, at han ikke tror på aktien længere.

I stedet skyldes salget mere praktiske årsager. Lars Persson dyster nemlig igen i år med om at få 250.000 kr. til at vokse mest muligt, og derfor skulle porteføljen barberes ned.

- Jeg har tjent 22 pct. på den. Jeg kan altid genkøbe. Trenden er rigtig - det hele ser rigtigt ud, siger han i podcasten og tilføjer:

- Den ser god ud, så det er ikke fordi, at folk i første omgang skal storme hjem og trykke på salgsknappen.

Fra morgenstunden er Gubra ude med en nyhed om, at selskabet udvider sine laboratorie- og kontorfaciliteter. Læs mere om det her.

Gubra-aktien stiger fredag 2,8 pct.