Henter kommentarer

Lars Persson om dansk aktie: 'Den er gået fuldstændig rokoko'


Aktien i det børsnoterede selskab Gubra er fløjet op.

Børsselskabet, som blev noteret i 2023, specialiserer sig inden for forskning for andre medicinalselskaber, men udvikler også selv sine egne lægemidler.

Aktien er de seneste tre måneder steget med 72 pct., og Lars Persson ser da også det attraktive i aktien, men han påpeger, at man måske lige skal slå lidt koldt vand i blodet. Det fortæller han i fredagens udgave af Millionærklubben.

»Den er gået fuldstændig rokoko den seneste uge, hvor den er gået fra 160 til 200 kr., så det kunne være, at man skulle afvente et tilbagefald i aktien,« fortæller Lars Persson og fortsætter:

»En teknisk analyse siger jo helt vildt køb. Spørgsmålet er bare, om den er stukket så meget af, at den lige skal sunde sig lidt i det her niveau.«

Du kan høre mere om, hvorfor den erfarne investor vil afvente i dagens afsnit af Millionærklubben.

Læs mere: Milliardforvalter om dansk gigant: Der er optræk til noget stort

Læs mere: Grøn dansk aktie brager op igen