Lempelserne af coronarestriktioner verden over, har været med til at sætte skub i flere genåbningsaktier.
Altså aktier inden for hoteller- fly- og restaurationsbranchen. Men genåbningseuforien ser ikke ud til at have ramt aktien i den amerikanske udlejningsportal Airbnb.
I løbet af de seneste tre måneder har aktien tabt pusten med godt og vel 26 pct. og inden for den seneste uge er udlejningstjenesten nede med 3 pct.
»Jeg tror måske ikke, der har været så meget udbud i fohold til hvad det plejer at være, men mon ikke det kommer?« lød det fra porteføljeforvalter i Millionærklubben, Lars Persson, i fredagens udsendelse.
Ifølge ham er aktien så attraktiv, at den sagtens kunne komme på hans liste over mulige aktiekandidater.
»Det eneste, vi har talt om, er at vi skal ud og rejse. Jeg tror, den er mere forsinket end de andre og er faldet lidt i et hul. Men jeg ville sætte den på kandidatbænken.«
Det mener analytikerne
Men hvad mener de professionelle analytikere om aktien?
Ifølge Bloomberg har 36 analytikere dækning af Airbnb-aktien, og de er forholdsvis uenige om at se potentialet.
16 har en købsanbefaling, 17 har en holdanbefaling, mens de resterende tre har en salgsanbefaling.
Kigger man på analytikernes kursmål, altså hvad de i gennemsnit vurderer, at aktiekursen vil bevæge sig imod inden for de næste 12 måneder, ser de en stigning på 14,9 pct.
Aktien koster i dag 146,10 dollar. Med analytikernes estimat vurderer de, at aktien koster 167,82 dollar om et år.
Den mest positive over for udlejningstjenesten er storbanken HSBC, der har en købsanbefaling og et kursmål på 210 dollar.
I den modsatte ende finder man Morningstar. Analysehuset har en salgsanbefaling og et kursmål på 84 dollar.
Hvis du logger ind på Euroinvestor, kan du også oprette din egen portefølje eller tilføje aktierne til din egen overvågningsliste ved at klikke på Watchlist.
Læs også: Storbank om Orphazyme: Der gik GameStop i den
Læs også: Handel med dansk biotekaktie i USA suspenderet flere gange efter mystisk vild stigning
