Novo Nordisk har fredag annonceret, at man holder generalforsamling den 26. marts.

I den forbindelse har Lars Rebien Sørensen og det ledende organ i medicinalkæmpen foreslået en række erhvervsprofiler til genopstilling i bestyrelsen i Novo Nordisk.

Men der er også et par nye ansigter blandt kandidaterne til bestyrelsen - nemlig Jan van de Winkel, der er topchef i biotekselskabet Genmab, og Ramona Sequeira, der er en del af ledelsen i medicinalselskabet Takeda.

Lars Rebien Sørensen er fortsat indstillet til at sidde for bordenden i Novo Nordisk som bestyrelsesformand.

Resten af bestyrelsen i Novo Nordisk, der blev valgt ind i november 2025, er også indstillet til at fortsætte. 

Dermed ser Britt Meelby Jensen, der er topchef i Ambu, og Cees de Jong, der er bestyrelsesformand i Novonesis samt Helena Saxon, Stephan Engels og Kasim Kutay ud til at fortsætte deres arbejde i bestyrelsen.

Novo Nordisk Fonden sidder på så stor en stemmeandel, at fonden alene kan stemme bestyrelsen igennem.

Den nuværende bestyrelse blev valgt ind under stort postyr i efteråret, hvor hele 7 ud af de 12 medlemmer af bestyrelsen i Novo Nordisk dengang valgte at gå.

Det var store erhvervsprofiler som bestyrelsesformanden Helge Lund, der har en fortid som topchef i energikæmpen Equinor, og næstformanden Henrik Poulsen, der har været topchef i Ørsted og TDC, som dengang forlod bestyrelsen.

Læs også: Børshus ser mere potentiale i NKT

Læs også: Dansk rigmand har tabt milliarder på investering siden børsnotering: 'Har været en katastrofe'

Millionærklubben

Endnu en børsuge fyldt med økonomiske data og spændende regnskaber lakker mod enden. Det fejrer Millionærklubben traditionen tro med en frisk aktiedebat med udgangspunkt i lytternes aktier.  Vi sætter også fokus på dagens regnskab fra allergiselskabet ALK-Abelló, hvor adm. direktør Peter Halling er med på en telefon.   Dagens panel består af aktiestrateg og investor Michelle Nørgaard og teknisk analytiker og porteføljeforvalter her i klubben Lars Persson.  Vært: Adam Geil