Henter kommentarer

Lars Seiers kryptomønt styrtdykker


22,2 mia. kr. er der forsvundet ud i den blå luft, efter Lars Seier Christensens kryptovaluta ccd torsdag i sidste uge gik i handel på de to kryptobørser Bitfinex og Bitglobal, skriver Børsen.

»Man skal forstå, at krypto er noget anderledes end de markeder, vi er vant til. Folk ved godt, at ting kører op og ned her. Selvfølgelig er det klart, at folk vil gerne tjene penge på det, vi laver. Men det er egentlig også min opfattelse, at det er voksne mennesker, som ved, at der er risiko og ikke har en superkort tidshorisont,« siger Lars Seier Christensen til avisen.

Selv ejer Lars Seier Christensen 15 pct. af den digitale valuta, der inden noteringen ramte en værdiansættelse på 28,7 mia. kr., hvilket svarer til knap det dobbelte af Sydbanks værdi.

I alt er der udstedt 10 mia. ccd-mønter, der aktuelt har en markedsværdi på 6,5 mia. kr.

Læs også: Kommentar af Lars Seier Christensen: Forstå krypto og blockchain på et øjeblik

Læs også: Lønfest: Så meget tjente C25-bosserne i 2021