Henter kommentarer

Lars Tvede roste investering – nu har han slettet opslaget


Den kendte iværksætter og investor, Lars Tvede, har slettet sit rosende opslag om investeringen i det kroatiske firma, Bellabeat. 

Det skriver Berlingske, som den seneste uge har sat flere alvorlige spørgsmålstegn ved Bellabeat og blandt andet afsløret, at selskabet i flere tilfælde har talt usandt.

Læs også: Ekspert slår alarm: Nyt forslag kan være en bombe under det danske samfund

Sletningen vækker opsigt, fordi Lars Tvede selv var med til at investere 400 mio. kr. i Bellabeat, der laver smykkelignende fitness-armbånd til kvinder, gennem det danske investeringsselskab Nordic Eye tilbage i 2018. 

I Facebook-opslaget, som Lars Tvede nu har slettet, skrev han, at selskabet havde millioner af betalende kunder og en »værdi meget tæt på et stort milliardbeløb«. Sidstnævnte vidner også Nordic Eyes regnskab om, for her er Bellabeats værdiansættelse sat til hele 26 mia. kr., hvilket gør investeringen til den markant største og mest indbringende i Nordic Eye.

Læs også: En række af Wall Streets klogeste hoveder har talt: Her skal aktiemarkedet hen i 2024

Hagen er bare, at eksperter, som Berlingske har talt med, ikke kan genkende Bellabeats vokseværk.

Lars Tvede forklarer sletningen med den kritiske omtale, og vil ikke kommentere sagen yderligere, skriver han til Berlingske:

»Da jeg blev med bekendt med, at der var en kritisk sag på vej omkring Bellabeats tal og værdiansættelse, ville jeg ikke blande mig i den. Opslaget kan gøres synligt igen, såfremt der ikke er noget at komme efter.«

Læs også: Kampen spidser til: Fedmemiddel fra Novo-konkurrent rammer apotekerne i USA

Læs også: Investor bekymrer sig for dansk folkeaktie: 'Det er det rene gift'