På trods af Lars Tvedes hedgefond Atlas Global Macro har lidt voldsomme tab, meldte den garvede investor sidste år ud, at han havde en ny fond under opsejling, der skulle være en kopi af den oprindelig fond men uden russiske aktier.
Et år senere er fonden endnu ikke at se, men i et nyt interview med Finans, sætter Lars Tvede nu ord på, hvorfor tidsplanen er trukket ud.
Det skyldes, at fonden er ved at blive flyttet fra Credit Suisse til UBS - sidstnævnte bank arrangerer nemlig, at Lars Tvede kan åbne en såkaldt special compartment, så investorer kan komme ind i fonden uden »at tage noget fra de investorer, som sidder med for et meget stort beløb indenfor den russiske aktivitet,« lyder det fra Lars Tvede til mediet.
Flytningen ventes at være på plads i første kvartal næste år.
Siden start har fonden tabt 44 pct. af sin værdi, og så har den givet negativt afkast i syv ud af ni kvartaler. Samtidig har 10 pct. af den oprindelige kundebase trukket sig ud, så fonden nu forvalter for i alt 895 mio. kr.
Læs også: Neuroøkonom sammenligner SAS-aktien med kryptovaluta: 'Det er essensen af gambling'
Atlas Global Macro har været i luften i knap 2,5 år. Da fonden havde to-års fødselsdag, interviwede Euroinvestor Lars Tvede om fonden, der på daværende tidspunkt havde mistet 42 pct. af værdien.
»Jeg fortryder selvsagt de investeringer, der gav tab og synes, at jeg skulle have lavet meget mere af de gode. Sådan er det altid. Men mere strukturelt fortryder jeg, at vi valgte at rapportere afkast per uge, hvilket jeg tror, at nogen opfattede som om, vi er en slags daytraders; ikke value-investors, der søger de mangeårige trends, selvom vi egentlig havde kommunikeret det ret stærkt,« lød det blandt andet fra Lars Tvede dengang.
Læs hele interviewet her.
Lars Tvede har skrevet adskillige bøger om aktiemarkedet, økonomi og samfundet. Hans seneste bog hedder 'Bobler, Bullshit og Børsfest', der sammenfatter erfaringer og pointer som enhver investor ifølge ham bør vide.
Inden da skrev han bogen 'Iværksætter', som er blevet til sammen med iværksætteren Mads Faurholt.
Han er også kendt for bøgerne 'Supertrends', 'Det Kreative Samfund', 'Kriser, Krak og Kaviar', 'Gåsen med de Gyldne Æg' samt 'Børshandlens Psykologi'.


Stor guide: 57 geniale gaver
Luksusaktier banker i vejret