Den garvede investor Lau Svenssen, der er en fast del af podcasten Millionærklubben samt chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg, ærgrer sig over, at han ikke ejer aktier i den danske entrepenør og byggekæmpe Per Aarsleff

Selskabet, der har været ude med sit årsregnskab for 2024/25 tirsdag, har nemlig været en langsigtet vinderaktie, lyder det fra Lau Svenssen i dagens podcast. 

»Jeg har den ikke, og det ærger mig lidt, for det har været en langsigtet vinder. Det er sådan en, der tøffer godt afsted i en svær branche,« siger Lau Svenssen om Per Aarsleff-aktien. 

Per Aarsleff-aktien har leveret et afkast på knap 337 pct. over de seneste ti år. Det svarer til et gennemsnitligt årligt afkast på 16 pct. i perioden. 

Til sammenligning har det danske C25-indeks leveret et afkast på knap 105 pct. i perioden, hvilket svarer til et gennemsnitligt årligt afkast på 7,5 pct. 

Ifølge Lau Svenssen skyldes det blandt andet, at Per Aarsleff har en evne til at undå de mest risikofyldte entrepenørprojekter, i en ellers svær branche. Det har ført til en pæn og stabil udvikling over årene, lyder det fra Lau Svenssen, der ser samme takter i dagens regnskab: 

»Det går faktisk godt, og det er et pænt og ordentligt selskab,« siger Lau Svenssen og tilføjer: 

»Det er glædeligt, at der kommer et ordentligt regnskab fra et selskab i en branche, hvor man ikke får foræret pengene.« 

Du kan læse mere om regnskabet fra Aarsleff her

Du kan lytte til dagens udgave af Millionærklubben i videoen ovenfor, eller der, hvor du ellers lytter til podcast. 

Millionærklubben

Ligger pengene løst eller temmelig fast i de globale forbrugeres lommer pt.? Det er bare ét af de spørgsmål, man bør stille sig selv, inden man investerer i containershippingbranchen. Med et par hårde år bag sig er det måske tid til at  se nærmere på segmentet, men meget er på spil i disse geopolitisk udfordrede tider. Millionærklubben zoomer ind på containerrederier og verdenshandel sammen med chefanalytiker Peter Sand fra Xeneta og chefanalytiker Lau Svenssen fra Svenssen & Tudborg. Vært: Bodil Johanne Gantzel