Flere techaktier er drønet i vejret i årets første halvår, og det har givet anledning til dybe rynker i Lau Svenssens pande.
»Jeg er bange for den amerikaner-boble, vi står over for. Den er så stor, at folk ikke kan se den, og jeg er bange for, at det hele eksploderer og kommer og generer os andre,« siger han.
Lau Svenssen kalder tech-aktierne, eller IT-aktier som han også omtaler dem, for ‘en latent bombe’, og han mener, at de kan falde til det halve.
Derudover mener han, at det der sker lige nu, minder om ‘de brølende 20’ere’, der kulminerede i et dybt krak på Wall Street i slutningen af årtiet.
Lige nu befinder vi os »i en uafklaret og tilspidset situation på finansmarkederne, lyder det fra den garvede investor.
Hvad der skal ske inden for den nærmeste fremtid, har Millionærklub-forvalteren givet seks bud på i hans nyhedsbrev for Svenssen & Tudborg, hvor han er chefanalytiker.
Læs også: Med finte kan 200.000 danskere spare tusindvis af kroner
Mulighed 1: IT-aktiekrak
Der foregår lige nu en lukket fest i IT, forklarer Lau Svenssen.
All Time High for Nasdaq 100-indekset blev nået i slutningen af 2021 i kurs 16.600. En ny bund indtraf i slutningen af 2022 ved 10.700, og siden har der været en vild optur til 15.200.
Læs også: Storbank: Sådan bør investorer placere sig i markedet
Han ser derfor en mulighed for, at aktiemarkedet kan få sig »en tiltrængt normalisering af dette segment af børsmarkedet.«
Kursteknisk er der ved at blive dannet en mulig gigantisk M-formation, hvor nedbenet dog endnu ikke er fremkommet, forklarer han.
»Konklusion: Stor risiko for et børskrak i superligaen af IT-selskaber. Det indebærer risiko for spredning af pessimisme herfra til andre dele af børsmarkedet,« lyder det fra den garvede investor.
Læs også: Storbank peger på 5 favoritaktier
Mulighed 2: IT-giganterne vil fungere som lokomotiv for en bred optur i aktiemarkedet
En anden mulighed, som Lau Svenssen opstiller, er, at de ekstreme børsværdier for de ledende IT-virksomheder vil kunne fungere som en magnetkraft, der kan trække aktiekursniveauet op i sin helhed
»Realsektoren vil dermed kunne performe relativt bedre end IT, som allerede har indhøstet sit gevinstpotentiale. Vigtigst er dog, at markedet vil undgå risikoen ved en nedstyrtning af børsværdierne i IT,« forklarer han.
Alle aktier vil vinde, men i form af en bredere optur end hidtil, understreger han.
Læs også: Kapitalforvaltere advarer: Det kan være farligt at jagte yderligere kursfremgange
Mulighed 3: Blød landing med en klar sektorrotation fra IT til realsektoren
Derudover ser Lau Svenssen et scenarie hvor aktiemarkedet kunne lave en kontrolleret sektorrotation fra fokus på tech til en bred satsning på realsektoren.
Han påpeger, at det var hvad, vi så gennem 2022.
På denne måde vil IT-aktiernes høje værdier dale ned uden bulder og brag.
»Der vil dog være tale om andet forsøg på at udrulle et sådant forløb, og det vil derfor være vanskeligt at udføre i praksis,« skriver investoren.
»Bunden vil let kunne gå ud af IT-kerneaktierne, hvis de 'begynder at hænge med næbet'. Dette forløb satsede jeg på indtil den nye IT-optur gik amok her i første halvår. Den kommer næppe igen,« tilføjer han.
Læs også: Aktiechef om C25-milliardopkøb: 'Nok ikke så dumt endda'
Mulighed 4: Generel høj inflation vil udhule aktiernes forspring i værdi
Det fjerde scenarie er faktisk allerede i gang, lyder det fra Lau Svenssen.
»Pointen i dette scenarie er, at aktiernes forspring i værdi vil blive udhulet. I lande med høj beskatning af aktiegevinster som Danmark vil metoden fungere endnu mere effektivt. Realafkastet vil blive reduceret eller ædes helt væk! Papirgevinster på aktier er ikke reelle,« skriver Lau Svenssen.
Hvis det lykkes at knække inflationen og nedbringe den til 2-3 pct. igen, bliver det dog ikke tilfældet, tilføjer han.
Læs også: Rene, Jacob og 345 andre vil ændre særlig investor-konto markant
Mulighed 5: Politiske indgreb og forandringer oppefra – eller nedefra
Politisk orkestrerede indgreb mod IT-virksomheder.
Sådan lyder den femte mulighed for aktiemarkedets udvikling herfra fra Lau Svenssen.
Han peger på, at de store techvirksomheder har opbygget magtpositioner med karakter af monopol, og han mener, at man burde tvangsopløse IT-giganterne.
»Denne tankegang er imidlertid idealisme og ren teori. USA’s regering og magtelite ønsker at beskytte deres nations nye trumfkort i den globale strid om indflydelse og dominans. Andre lande, herunder EU, er ofre i dette magtspil, og derfor mere motiveret til at gribe ind, men opfattelsen med respekt for det frie marked er udbredt og holder indgreb tilbage,« skriver han.
Han tilføjer, at den samme holdning gælder ikke for IT-selskaber fra Kina, som ikke længere opfattes som kommercielle udbydere men identificeres med hjemlandets statsmagt.
Læs også: Kapitalforvalter fremhæver 'attraktiv' aktie med langsigtet potentiale
Mulighed 6: Et eksogent chok
Lau Svenssens sidste bud på hvor aktiemarkedet kan bevæge sig hen er, at der kan indtræffe noget drastisk og uventet - eller et såkaldt eksogent chok.
»Naturkatastrofer har i tidens løb ramt vores klode. Det kan betyde lancering af en helt ny og krævende dagsorden. Verden kan blive forandret i morgen,« slår den garvede investor fast.
Læs også: Jyske Bank: 3 danske aktier, der snart kan flyve i vejret
Lau Svenssen er fast porteføljeforvalter i Euroinvestors podcast, Millionærklubben.
Hør det seneste afsnit, hvor han er i studiet herunder:

Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner