Lau Svenssen har været på shoppingtur: Her er hans tre nyeste aktiekøb


Lau Svenssen har øget antallet af aktier i Millionærklubbens Aktiespil med tre aktier.
Den første aktie er danske GN Store Nord. Lydkæmpen står midt i en omstrukturering, blandt andet med det store frasalg af høreapparatforretningen til italienske Amplifon. Med milliarder af kroner i hånden og en stor aktiepost i Amplifon mener Lau Svenssen, at GN Store Nord kan være trådt ind i sin slutfase som selvstændigt selskab.
»GN er jo en form for takeover-kandidat. De er ved at frasælge og omstrukturere, og det er reelt set en virksomhed, der kan være ved sin dags ende,« forklarer Lau Svenssen.
Tilmeld dig aktiespillet her.
Det er denne type historier om opkøb, omstruktureringer og uudnyttet potentiale, der kan sætte ild til en aktiekurs på den korte bane, og det er præcis den slags raketbrændstof, Lau Svenssen leder efter i aktiespillet.
Den anden aktie er medicinalselskabet Lundbeck. Den danske aktie har handlet nærmest fladt i løbet af 2026, hvor den er steget med 1,2 pct. Men investoren vurderer, at aktien har potentiale og vil klare sig godt på den lange bane.
»Lundbeck er min optik markant billig, og at den er ved at blive opdaget af aktiemarkedet. Aktien har ellers altid være det jeg kalder en dog. Altså en hund der ligger henne i kurven, og man ikke gider at have med at gøre. Men de tjener rigtig mange penge og har godt gang i deres salg. Særlig deres produkt Vyepti mod migræne hiver penge i kassen,« fortæller han.
Læs også: Slå Millionærklubbens eksperter og scor gavekort på tusindvis af kroner
Den tredje og sidste aktie er United International Enterprises, som investoren har puttet 200.000 fiktive kroner i.
Investeringen i plantageselskabet drives af en markant prisstigning på palmeolie, som er oppe med 23 pct. i år. Selskabet har stærke aktiviteter i Malaysia og har senest opkøbt en plantage i Indonesien, fortæller Lau Svenssen.
Aktien befinder sig i øjeblikket på sit højeste niveau nogensinde og udviser et stærkt teknisk købssignal. Aktiens fortsatte optur er også afhængig af udviklingen i palmeolieprisen, men her tror Lau Svenssen på, at pilen fortsat peger opad.
Alle tre aktier forventer han at holde på spillet ud.
Læs også: Vind 250.000 kr. i Millionærklubbens Aktiespil - her er alt hvad du skal vide
Millionærklubben Eksklusiv: Sådan tænker den professionelle investor – gode tips og tricks til at finde attraktive aktier
Enhver kan kaste sig over investeringer på de finansielle markeder, men hvilke spilleregler gælder der egentlig, og hvordan begår man sig i en verden, hvor også professionelle med enorme pengekasser og stærke analyseafdelinger bag sig agerer på daglig basis?
Det kan du blive klogere på denne aften, hvor Millionærklubben har sat tre eksperter i stævne, der har finansmarkederne som deres daglige arbejdsområde og dermed i den grad kender lusene på deres gang.
Hør, hvordan de går til opgaven med at finde de mest interessante investeringsmuligheder og få indblik i, hvilke områder af aktiemarkedet de finder mest attraktive her og nu.
Aftenens debat ledes af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Nina Movin, adm. direktør for Otto Mønsted A/S
Frederik Engholm, chefstrateg og leder af Makro & Strategi hos Nykredit
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst bliver klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer.
Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer