Her er Lau Svenssens nåtyrstale i Millionærklubben 2020/2021 i sin fulde længde:

Kære Danskere og lyttere her på vores private EuroInvestor-kanal

I skal ikke læne jer tilbage for at nyde de kommende 15 minutters udredning, men læn jer i stedet frem for at høre godt efter. Jeg siger kun en gang, hvilke udfordringer vi må påregne at møde i 2021. Det nye år bliver næppe så let et år med boom, som mange såkaldte ”aktieeksperter” forudsiger med udgangspunkt i det forbløffende gode forløb i 2020, men det bliver spændende. Vi lever nemlig på et særdeles spændende men også ”farligt” tidspunkt i verdenshistorien. Historiens store ur er nået frem til et punkt med: Afbræk og forandringer. Hvad det vil ende med, er umuligt at vide på forhånd. Opgaven består i at placere sig selv og sine økonomiske ressourcer i forhold til udsigterne. Men det skal revurderes jævnligt (hver 2.-3. måned) og justeres efter behov.

En ting har vi lært i 2020: Der findes ingen eksperter, når det drejer sig om ukendte forhold og åbne udviklingsforløb – det gælder corona, menneskeskabt global opvarmning og aktiekurserne. Corona er veldefineret og vil formentlig kunne afdækkes videnskabeligt i løbet af de kommende år, hvis den kinesiske regering ikke forhindrer projektet. Til den tid er faren drevet over, og i stedet vil det dreje sig om andre og muligvis værre sygdomme, inklusive bioterror. Så titlen corona-ekspert kan kun bruges indtil videnskaben opnår klarhed om sygdommen. I stedet kan du, kære lytter, kalde dig klima- eller aktieekspert resten af livet, hvis du har brug for en fin titel og omtale i medierne. Jeg betegner aldrig mig selv ekspert i noget som helst. Det skulle da lige være opdagelse og diagnose af ”den danske syge”, men de selvfede danskere afviser indtil videre at være ramt af sådan noget – og flertallet har vel ret?

Betegnelsen ekspert er især elsket af akademikere, journalister, politikere og andre folk i den herskende elite. Den røde tråd blandt disse folk og videre ud i populationen af ubefæstede sjæle er, at de er åbne over for hvad som helst (enhver fortælling – såkaldt narrativ) – og derfor er de parat til at løbe med i den største flok, der jo må have ret, når de vælger sådan. The Wisdom of crowds. Ja, her rammer vi ind i selve kernen af begrebet demokrati. Det giver desværre frit spil for tidens plage: postmodernisme. Her opfattes alt som narrativer, og så er alt jo muligt for den som tror på sin egen eller andres, måske flertallets, fortælling – tænk blot på Trump’s adfærd i sin helt egen verden.

Alt det her siger jeg som en nøgtern konstatering af tidens dybe problem: manglende respekt for virkeligheden. Det skyldes utilstrækkelig viden og sund dømmekraft, der indebærer at ”flertallet” kan hoppe med på hvad-som-helst. Den læseværdige bog ”Factfulness” af Hans Rosling er et modtræk hertil - skønt forfatteren er konfliktsky nok til ikke at pege fingre ad nogen.

Corona plagen

Corona væltede dagsordenen i 2020. Krisehåndteringen har udstillet vores samfundsstruktur. Staten drives af politikerne som en ”projektorganisation”, der skifter til autoritær og totalitær magtudøvelse, når presset udefra skaber panik oppe på broen.

Pointen i 2020 har været, at nedlukningerne formentlig førte til større skadevirkninger end corona sygdommen ville have ramt os med, hvis vi havde bøjet os for denne ukendte storm og blot udvist almindelig sund fornuft i stedet for at lege gemme oveni. Situationens generalstab var paralyseret af antallet af mulige dødsfald og sygehusenes ydeevne uden at sætte den voksende trussel i perspektiv ved at benytte simpel procentregning eller mere avanceret Cost-benefit-analyse.

Den positive virkning ved at trække epidemien i langdrag skal komme fra hjælpen i de nye vacciner. Hvis vaccinen kun virker effektivt i 6 måneder, er den værdiløs. Men så kan der jo komme andre vacciner. Tiden vil læge alle sår, og i 2022 er vi vel OK igen? Hvad vi derimod vil opleve, bliver følgevirkningerne af dårligere behandling af andre sygdomme inklusive mental påvirkning af mange mennesker og familiemæssige samspilsproblemer. Skal vi kalde det Corona-PTSD?

Økonomien gik i hullet i andet kvartal med en katastrofeopbremsning. Det ramte især livet i storbyerne og byerhverv, dvs. service, HORESTA-sektoren, rejser og kulturtilbud. Kortvarigt droppede verdens olieforbrug med næsten 20 pct. Nu er det meste genvundet til ca. -7 pct., og halvdelen skyldes reduceret flyvning.

Redningen kom fra vidt åbne statskasser med massiv hjælp – dog tildeler de magthavende politikere primært hjælp til de grupper i samfundet, som de kan identificere sig med. Alle skal betale gildet, mens nøje udvalgte modtager uddelingerne. Statsunderskuddet eksploderer derfor – og det gælder i særdeleshed USA. Konsekvensen er, at statsgælden vokser op over skorstenen. Hvis man skal vurdere, hvor hårdt corona ramte økonomien, skal man derfor se på summen af vækstændringen nedad (altså BNP-faldet i 2020 i forhold til den positive vækst i 2019) og forøgelsen af statsunderskuddet.

I USA er der sandsynligvis sket en vækstnedgang på 7-8 pct. og en stigning i statsunderskuddet på ca. 12 pct., dvs. en samlet nedtur på knapt 20 pct.! Danmark har en bovlam, statsstabiliseret økonomi, og her bliver tallene vel 6 pct, i vækstnedgang og kun 4 pct. i ekstra tilskud fra de offentlige finanser. Samlet er vi blevet ca. 10 pct. fattigere i 2020. For Euroland er der 9 % i vækstændring og formentlig ca. 5 pct. fra statsfinanserne, samlet -14 pct. USA er altså kommet hurtigere tilbage på benene end formodet, men årsagen er langt større statshjælp end Euroland, der er tung og langsom med alt.

Et positivt aspekt er, at boligpriserne overraskende nok ikke reagerede negativt. De begunstigede borgere med fordel af pengeflommen gearer nemlig op i fast ejendom og aktier, mens lavtlønnet servicepersonale i lejeboliger mærker krisen i deres levevilkår. Man taler om en K-formation. Kort sagt: når vi ikke kan tjene penge på arbejde og dermed vækst, jager vi i stedet kapitalgevinster. Vestlandene oplever nærmest et Børstrip. Hvornår det så ender i et børskrak vides ikke. Det vil dog hurtigt kunne føre til sociale spændinger. De gamle bliver rigere. Kravene til de unge skærpes.

Aktier i 2021

Situationen for aktiemarkedet ved indgangen til 2021 er i hovedtræk:

  • Aktiemarkederne ligger i All Time High.

  • Ekstrem høj vurdering (jeg vil sige en Boble) for FAANG+ selskaberne.

  • TINA-mekanik (There Is No Alternative til aktier) pga. 0-renter og enorm tilgang af private investorer og penge med høj risikovillighed (flere minus bankrenter fra januar vil øge inflow’et).

  • Nedgangen i BNP vil tage 1-2 år at indhente, men de er udsigt til rebound i 2021 for bilsalget (el-).

  • Statshjælp holder økonomien oppe og øger statens/politikernes rolle (utilfredshed med pamperi).

  • Statsgælden eksploderer og kreditværdigheden antastes (Eurolande vil nu låne sammen).

  • Små investeringer i erhverv men store i fast ejendom med luksuspræg (udsigt til lavt afkast).

  • I USA er det Back to normal med Biden som ny præsident.

Der er fem vigtige faktorer for aktiemarkedet, som efter min mening kan opdeles i:

Udbud, efterspørgsel, Strukturforhold, Mennesker, Tid (både tidsmæssig udstrækning og tidspunkt)

Udbud af aktier vil stige via børsintroduktioner (IPO’er) pga. et særdeles højt prisniveau for især IT-vækstfirmaer og interesse for nye Me Too konkurrenter, fx el-biler og Internetbaserede services.

Efterspørgsel på aktier afhænger af det forventede afkast. Den øges efter opturen i 2020. De største optimister siger direkte, at end ikke corona -dykket på 10 pct. i I-landenes indkomstgrundlag kan stoppe aktiernes optur. Markederne er inde i grådighedsfasen (den tredje og sidste fase for opadgående), og her er vildskaben altid stor (overmod). Der er placeringsbehov fra den løbende opsparing, negative renter vil presse penge ind i aktier (især Tyskland og DAX er lovende på det punkt), antallet af investorer vokser markant, passive fonde/ETF’er giver folk falsk tryghed ved aktieplaceringer, og volatiliteten øges pga. flere superrisikovillige private aktører ude på banen.

Strukturforholdene peger også opad – bortset fra renteforhold og statsunderskud. Et svaghedstegn er jagten på kortsigtede kapitalgevinster, dvs. overophedning. De indeksbaserede placeringer forstærker farlige strukturer. Selskaber med Grøn og ESG-positiv profil vil tiltrække sig endnu mere kapital trods en tiltagende bobledannelse i form af et urealistisk kursniveau. Mange hopper på story telling om en Grøn og bæredygtig fremtid.

Mennesker er en faktor med Joker karakter. Biden vil genoprette normale forhold i USA og samarbejdet med Europa i NATO, dvs. øget forudsigelighed og mindre risiko end Trump. Der er generelt ved at være alt for mange aktører med i kampen på børsmarkedet. Men i Tyskland er indtoget først indledt, og her forventer jeg tilgang af mange rigtige investorer med tålmodighed. Konsensus adfærd og indeksbaserede placeringer udbredes, og det er udtryk for falsk tryghed og mangel på en sund balance i markedet. Bankerne løber også med og tilfører vægt.

Nye Tycoons som Elon Musk må påregnes at komme i søgelyset og finde på store dispositioner. På den politiske scene kan der lettere ske fornyelse af persongalleriet, og dermed er der mulighed for forandringer af ukendt art.

Tidsforhold er også en vanskelig affære. Aktieopturen har dybest set været i gang siden foråret 2009 efter Finanskrisens kulmination. Aktierne kører på overtid, og trods flere setbacks og perioder med udfladning er trenden opad imponerende i størrelse og tidsmæssig udstrækning. Årsagen er vel primært staternes understøttende hånd via centralbankernes ekstremt lempelige pengepolitik. Derfor er der klart risiko for et afbræk, som gentagne gange er blevet fjernet/udskudt/fortrængt? Væksten har haltet i de seneste år, og i 2020 opstod et stort fald i nationalproduktet, der holdes kunstigt oppe af store statsunderskud.

Et nyt opsving i form af et rebound er indledt som en kortsigtet udvikling, men det passer ikke ind i de normale økonomiske cyklers rytme. Der er kommet uorden i udsvingene pga. alt for mange politiske indgreb – denne gang nedlukninger og kompensation i form af enorme støtteordninger.

Tidspunktet spiller også en rolle. Her tyder meget på, at de vestlige lande er nået frem til et ”Breaking point” i historiens forløb med akkumuleret behov for drastiske forandringer af samfundets fælles struktur. Der er opløsning af den indre sammenhængskraft i vore demokratisk styrede samfund, som er endt i en juridisk-akademisk blindgyde med fremmedgørelse fra en lovflom, som ingen kan overskue. Lovgiverne i Folketinget er selv i konflikt med lovene, som de end ikke kender eller forstår! Frustration og afmagt breder sig blandt os borgere. Vi vil ikke lade os hundse rundt for vores egne penge af ufaglærte politikere i superstater men kræver respekt for personlig frihed og adgang til på egen hånd at forme tilværelsen. Med Informationssamfundets afdækning af fakta og offentlige organers/personers adfærd er tiden forbi for ”vi-alene-vide” magtudfoldelse i en centralistisk stat. Det gamle regimes tid er forbi, og et sammenbrud er på vej.

Her til sidst vil jeg fremhæve tre punkter:

Q1 tegner til at blive noget rod med store kursudsving. Vaccinationerne er indledt og vil blive øget i omfang, men uanset det må Corona formodes at toppe i antal smittede i løbet af Q1. Hvis virkningen af vaccinerne viser sig utilstrækkelig, vil det være rystende. Vi må håbe på det bedste.

FAANG+ gruppen af aktier udvides i takt med IT-optimismen. Det må vurderes som en boble med imponerende størrelse og dermed risiko for en kollaps med et BRAG som slutpunkt. Jo flere der råber HURRA, des større trussel. Barriererne for indtrængning er lav inden for IT-services, og langt hen ad vejen er det blot en gentagelse med eksisterende produkter – nu overført til internetplatform. Biden-administrationen vil muligvis gribe direkte ind over for de nye IT-giganter med regulering, opsplitning og højere beskatning.

Tesla må imødese starten på en bred modoffensiv inden for el-biler fra de tyske bilfabrikkers side. Andre landes bilproducenter og nye elbil-selskaber er også på vej med deres modeller.

Renteforholdene på nulpunktet er overordnet set den afgørende baggrundsfaktor for aktieboom’et. Risikovilligheden er derfor blevet et centralt punkt for investorerne - men den følger afkastet op og ned.

Lavrente-forholdene må vurderes som en uholdbar labil situation, der desperat søges opretholdt længst muligt af regeringer, centraladministrationer, centralbanker, finansielle virksomheder af enhver art plus store dele af erhvervslivet og alle private boligejere/realkreditlåntagere. Hvem stritter overhovedet imod?

Rentemarkedet findes simpelthen ikke længere, da det er endt i en planøkonomisk styring. Nul er derfor det ønskede facit for renten.

Jeg gætter på, at 2021 vil ligne en by-krig, hvor man skal kæmpe sig frem en gade ad gangen og være klar til at møde snipers, booby traps og uventede baghold. Min hovedregel bliver at opretholde 70 pct. aktiv investeret kapital i sunde selskaber igennem storm og stille. Aktier i Europa og Asian Emerging Markets vil vinde over USA.

Vel mødt til et spændende nyt år. Nu er 2020 heldigvis overstået.

Gud bevare os danskere

Godt Nytår

Lau Svenssen, Euroinvestor