Henter kommentarer

| Opdateret

Lau Svenssen: 'Jeg tror, at aktien er et godt sats i dette niveau'


»Jeg tror, at det er en god satsning nede i dette kursniveau.«

Det udtaler aktieanalytiker Lau Svenssen om Lundbeck-aktien, efter at have fået et indblik i selskabets årsregnskab for 2020.

Udmeldingen kommer i torsdagens udgave af podcasten Millionærklubben, hvor Lau Svenssen satte ord på potentialet i det danske selskab, der har specialiseret sig i sygdomme relateret til hjernen og centralnervesystemet. Det er et selskab, som Lau Svenssen ser et potentiale i, og som han derfor også har aktier i.

Lundbeck har nogle gode produkter, hvor patentet snart forsvinder, men de har med Lau Svenssens egne ord nogle produkter, »som de er ved at løbe i gang.«

»Lundbeck-aktien ligger i kurs 215, og jeg tror, at aktien er i et opsamlingsniveau omkring kurs 190 kr til 230 kr. Aktien raser ikke mod himlen, så her skal du købe langsigtet,« udtaler Lau Svenssen.

Hvor ser du størst potentiale i Lundbecks pipeline?
»​Det vigtigste produktområde fremover bliver depression med Brintellix og Rexulti som vækstmotorer. Migræne (Vyepti) er et nyt segment inden for normalområdet (ikke alvorlige mentale sygdomme men til gengæld permanente),« lyder det fra Lau Svensen, der bemærker, at »Alzheimers og Parkinsons er langsigtede opgaver at få knækket.«

Pointen netop nu er, at corona-nedlukningerne formentlig vil udløse et spring opad i antallet af mennesker med psykiske og sociale sygdomme/forstyrrelser og det vil strække sig mange år frem - måske helt op til 10 år, forklarer Lau Svenssen.

Hvad mener du, at Lundbeck-aktien burde stå i?
»'Fair value' er meget svær at bedømme, da Lundbeck er i færd med en rotation ud ad gamle originallægemidler og over til nye med patentdækning. Vyepti (migræne) potentialet er umuligt at vurdere, herunder licensafgifterne til Teva. Mit fair value skøn er 300 kr. plus/minus 10 pct.. Men aktier er jo højt prissat generelt, så korrigeret herfor burde 350 vel være dagens kursniveau,« lyder det fra Lau Svenssen.

Han fremhæver, at kun 31 pct. af aktierne er ude i frit flow, og at det er derfor - ifølge ham - en meget følsom aktie. Han henviser til, at Lundbeck i 2020 måtte opgive flere R&D-projekter, som dermed tabte hele værdien.

Du kan læse mere om Lundbecks regnskab her.

Læs også: Analytiker om Lundbeck: Ser aktien falde på afdæmpet prognose

Læs også: Lundbeck-boss: På den lange bane ved vi Vyepti bliver blockbuster