Hvorfor skal man eje Novonesis, når selskabet nu har underperformet i 10 år?

For Lau Svenssen, der er fast porteføljeforvalter i Millionærklubben, er svaret ganske klart.

Enzym- og ingrediensproducenten Novonesis er nemlig det »mest fremtrædende selskab« i en verden, der bevæger sig i en mere bæredygtig retning, lyder det fra investoren. Det skyldes blandt andet, at Novonesis tilbyder enzymer til produktion af bioethanol.

Derfor kalder Lau Svenssen også aktien for en af de få grønne danske aktier med reelt potentiale.

Dertil skal det bemærkes, at selskabet er på vej mod det spændende fedmemarked.

»Her kommer de ind på den side, som handler om, hvad vi spiser, og det er jo interessant, hvis vi kan spise sundt, så vi undgår at blive fede,« forklarede Lau Svenssen i fredagens udgave af Millionærklubben.

Aktien er dog forholdsvis dyr lige nu, men det er en 10-års aktie, erkender investoren.

For Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet, er det ikke en aktie, der sparker en bagover, men derimod en aktie, man kan gemme sig i, når aktiemarkedet får hug. Det skyldes, at de produkter, enzymkæmpen laver, er noget, vi hele tiden skal bruge - vi skal have vasket tøj, og der skal produceres mad.

Hør Millionærklubben vejre stemningen og debattere, om det er tid til at surfe videre på det stigende aktiemarked eller trække gevinster hjem. Få hele svaret på spørgsmålet fra lytteren nedenfor.

Millionærklubben

De globale investorer synes fortsat i godt humør, omend debatten om aktiernes prisfastsættelse er allestedsværende. Millionærklubben vejrer stemningen, debatterer om det er tid til surfe videre på trenden eller trække gevinster hjem og svarer på spørgsmål fra lytterne med chefanalytiker Lau Svenssen fra Svenssen & Tudborg samt tekniske analytiker Lars Persson fra Aktierådet i studiet. Vært: Bodil Johanne Gantzel

Læs også: Strategerne er enige: Disse aktier vil stige i 2026

Læs også: Store finanshuse ser gylden mulighed - her gemmer sig aktieguld

Millionærklubben Eksklusiv: Millionærklubben gør status og ser frem mod et nyt, spændende aktieår
De er ikke kun kolleger, men også konkurrenter i Millionærklubbens aktiekonkurrence, som det med 2025 gående på hæld er blevet tid til at gøre status over. Hvem lavede årets bedste handel? Hvem kastede sig over en faldende kniv? Hvem gik primært op i krydderboller, og hvem fik mest ud af de 250.000 kr., som de alle tre startede ud med den 1. januar?
Alt det kan du blive klogere på til årets sidste eksklusiv-arrangement i Salonen torsdag den 18. december, hvor vi skruer op for julehyggen og lader hele Millionærklubben stille op til aktiedebat om både dét, der skete i 2025 og dét, der venter forude.
Debatten styres af Millionærklubbens vært, Bodil Johanne Gantzel, og i panelet kan du møde:
Lau Svenssen, chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg,
Lars Persson, teknisk analytiker hos Aktierådet,
Michael Friis Jørgensen, aktiechef hos HC Andersen Capital,
og Michelle Nørgaard, aktiestrateg og investor.
I løbet af aftenen byder vi også på en forfriskning og lidt snacks, så du kan læne dig tilbage, blive inspireret af panelets ekspertviden og ikke mindst bliver klogere på, hvordan du får mest muligt ud af dine investeringer. Køb dine billetter her: https://www.euroinvestor.dk/arrangementer