Lau Svenssen øjner kurs på 300 kr. Det kan betyde næsten 28 pct. mere


Rederigiganten Hafnia køber endnu en gang aktier i storrival.
Mere præcist er der tale om 4,5 mio. aktier i konkurrenten Torm, hvilket for Lau Svenssen, chefanalytiker i Svenssen & Tudborg, varsler et af to scenarier.
»Opkøbet kan tyde på to ting: Enten mener Hafnia, at det er en god idé at skaffe flere skibe fra Torm, end de i forvejen selv har på havene, eller også peger beslutningen på, at de måske vil prøve på at overtage hele butikken en dag. Uanset hvad, er det en win-win-situation for Hafnia.«
Danske Hafnia, børsnoteret i Oslo, har købt aktier for knap en 1 mia. kr. i Torm, hvilket giver Hafnia en ejerandel på 18 pct. i Torm.
Det er ikke første gang, at Hafnia køber i Torm. For et år siden Hafnia man en lignende manøvre, hvor selskabet i september 2025 købte 14,1 mio. aktier i Torm.
»Fordelen for Hafnia ved at fusionere er, at det vil være hos dem, du ringer, hvis du hedder Exxon eller Shell og skal have noget fragtet. I så fald bliver Hafnia absolut markedsleder,«
En fusion foregår ved, at et eksisterende selskab opsluger et andet. Det overtagne selskab nedlægges, og dets ejere overtager deres forretning.
Typisk skal en fusion have tilladelse fra relevante myndigheder - i Danmark er det Erhvervsstyrelsen - inden den kan gennemføres.
»Hvis en fusion ikke lykkes, vil Hafnia stadig have gjort en god handel, hvis, og det formoder jeg, at Torm-aktien ryger op mellem 250-300 kr,« forklarer chefanalytikeren.
I skrivende stund stiger Torm-aktien 5,9 pct. og koster 235 kr., mens Hafnia stiger 1,6 pct.