Aktieveteranen Lau Svenssen mener, at Coloplast-aktien godt kan være interessant for langsigtede investorer. 

Det er på trods af, det danske selskab, der fokuserer på sygeplejeartikler inden for områderne stomi, kontinens, hud- og sårbehandling, netop har afskediget topchefen.

»Jeg kunne godt overveje at købe aktien. Jeg tror, at den viser sig at være et godt køb om fem år, men aktien skal lige rase ud efter den her chokmelding. Jeg tror ikke, at mange havde set, at tålmodigheden med topchefen var opbrugt,« udtaler Lau Svenssen og tilføjer:

»Coloplast har foretaget nogle opkøb i Sverige og Island, der endnu ikke har givet pote, men produkterne er meget, meget stærke, og selskabet har flere forretningsben, der grundlæggende er gode.«

Coloplast har haft det svært de seneste fem år. I den periode er aktien faldet næsten 34 pct.

Podcast

Fokus på tech og farvel til Buffet 

Millionærklubben skyder en begivenhedsrig uge af med at sige farvel. For i weekenden annoncerede den legendariske investor Warren Buffet, at han går på pension og at en ny mand skal stå i spidsen for Berkshire Hathaway.  Vi vender den 94-årige investors betydning for markedet - og hvad fremtiden bringer for verdens 8. største selskab målt på markedsværdi.  Derudover kigger vi frem mod en hæsblæsende uge med danske regnskaber, og sætter fokus på tech-aktier efter en uge med interessante regnskaber fra nogle af de store giganter.  Panelet består af fast porteføljeforvalter i Millionærklubben og teknisk analytiker ved Aktieraadet Lars Persson samt investeringschef i den teknologi- og innovationsfokuserede investeringsfond Horizon3 Henrik Karlsen.  Vært: Adam Geil 

Læs også: Strateg om C25-topchefs afgang: En fyring

Læs også: Rederiet DFDS med friske tal - indtjeningen dykker markant