Lau Svenssen om Nvidia-nedtur: 'Når du køber luftfrikadeller, må du også forvente, at du ikke bliver fed!'

Det er en offentlig kendt hemmelig blandt Millionærklubbens mange trofaste lyttere, at investor Lau Svenssen, som er fast medlem af Millionærklubben, aldrig har haft den store veneration for tech-aktier som Nvidia, der indtil i går var verdens mest værdifulde selskab.
Han har altid været skeptisk over for selskaber som beflitter sig med mikrochip, software og den slags.
Mandag fik han bestyrket sin skepsis.
Den amerikanske chipgigant Nvidia opførte sig som en kolos på lerfødder, da kineserne nærmest ud af det blå sendte den meget billige og for brugerne gratis AI-sprogmodel DeepSeek på markedet.
Med et slag tabte Nvidia 17 procent af sin markedsværdi svarende til 600 milliarder dollar. Det er cirka halvanden gang den aktuelle markedsværdi af Novo Nordisk, der gik op i røg på en enkelt børsdag.
»Easy come, easy go. Det er de her luftformuer, som så forsvinder igen. Det skal jo korrigere på et tidspunkt,« siger Lau Svenssen i den seneste episode af podcasten Millionærklubben og tilføjer:
»Det kan sikkert falde meget mere. Jeg ved ikke, om det gør det lige nu. Men når du køber luftfrikadeller, må du også forvente, at du ikke bliver fed!«
Hør hvilke sektorer Lau Svenssen, som er den ene halvdel af Svenssen & Tudborg, har langt større fidus til end techbranchen.
Lyt med fra 01.30 minutter i Millionærklubben.


Det koster 0 kr. - vind luksusophold til 8.000 kroner