Henter kommentarer

Lau Svenssen om tema: 'Jeg skal have nogle flere'


»Jeg skal have nogle flere olieaktier.«

Sådan lyder det fra Lau Svenssen i mandagens udgave af Millionærklubben.

Den garvede investor har i forvejen aktier i nogle selskaber – heriblandt norske OKEA og Aker BP. Det har dog ikke været nogle særlig gode investeringer indtil videre, fortæller investoren.

»De er faldet med 15-20 pct. i løbet af i år, så det har ikke været nogen god forretning,« lyder det fra investoren.

Det seneste år er Aker BP.-aktien med 23,4 pct., mens OKEA-aktien har klaret det endnu værre med et fald i kursværdi på lige knap 47 pct.

»De har ikke været fornøjelige,« siger Lau Svenssen.

Hans øjne er dog rettet mod et olieselskab på den anden side af Nordsøen. Her holder den britiske oliegigant British Petroleum - også kendt som BP - nemlig til.

»Jeg overvejer især at købe BP,« lyder det fra investoren.

Han forklarer, at aktiens pris er begyndt at falde til et interessant leje, og det har da heller ikke været nemt for selskabet.

BP-aktien har siden indgangen til 2024 haft det svært. Selskabets aktie er i den tidsperiode faldet med 13,5 pct.

Du kan høre meget mere om olieaktier og en række andre aktier i dagens udgave af Millionærklubben. Lyt på Apple Podcasts, Spotify eller tryk play herunder.

Læs mere: 

Læs mere: