Han venter, og han venter på Vestas.
Det fortæller den erfarne investor Lau Svenssen, som er chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg i tirsdagens afsnit af Millionærklubben, hvor han er fast porteføljeforvalter.
For et års tid siden fortalte Lau Svenssen i Millionærklubben, at man skulle være forsigtig med at investere i Vestas , fordi selskabet ikke tjente penge.
Og det mener han endnu. For den tålmodige investor afventer stadig, at vindmøllegigantens forretning kommer et mere stabilt sted hen, hvor de kan tjene penge.
»Jeg sidder og venter på, at de kommer ud af skoven,« fortæller han og fortsætter:
»Når det bliver bedre, så vil jeg også købe, men jeg vil ikke købe endnu, for jeg mener, at risikoen er for høj.«
Du kan høre mere om, hvorfor Lau Svenssen tyr til tålmodighed i tirsdagens afsnit af Millionærklubben, hvor du også kan høre hans mening om BW LPG:
Læs mere: Nye data på Novos storsællert: Kan reducere nyresygdom
Læs mere: Han forudså historisk aktierekord: Det tror han, der kommer til at ske nu


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner
Nationalbanken fastholder renten
