Efter et hårdt år i 2024, hvor den garvede investor Lau Svenssen 'kun' formåede at få 250.000 kr. til at vokse med 9.000 kr. - eller 3,5 pct. - så kommer det til at se helt anderledes ud i 2025.
Her vil han få de 250.000 kr., som de faste porteføljeforvaltere i podcasten Millionærklubben dyster om at få til at yngle mest, til at vokse med 100.000 kr.
»Jeg er ligesom narkomanen, der siger 'lad os lade være med at tale om min fortid, nu må vi kigge fremad.' Jeg satser på at tjene 40 pct. i år,« siger Lau Svenssen i årets første udgave af Millionærklubben.
Læs også: Aktiechef ser potentiale i danske aktier: 'Ser sindssygt spændende ud nu'
De 40 pct. i afkast forventer Lau Svenssen at kunne lave på sin portefølje i Millionærklubben og i sine frie midler. Hans pensionsopsparinger og langsigtede investeringer forventer han ikke at lave samme vilde afkast på.
»Hvor jeg kan flytte rundt på brikkerne på skakbrættet, der tror jeg, at jeg kan tjene 40 pct. i år,« siger han videre og tilføjer:
»Jeg er fuldstændig seriøs.«
Læs også: Efter horribelt 2024: Stor dansk aktie stiger markant
Han fortæller, at afkastet blandt andet skal sikres ved, at han afskaffer sin regel om at sælge aktier i porteføljen, når de er steget 20 pct. Derudover tror han, at aktierne indenfor de områder, han investerer i, vil klare det godt i 2025.
»I år tror jeg, at vi har haft så stor nedgang i de felter, jeg er i - Danmark, Nordeuropa, rederier og noget pharmaudvikling - at der realistisk set kommer et stort rebound. Det er det, jeg regner med,« siger Lau Svenssen og tilføjer:
»Og hvis der kommer fred i Ukraine, så tror jeg, der for alvor kommer skub i skidtet og højere renter og mere inflation. Så skal vi finde en ny bog frem og kigge i.«
Du kan se Lau Svenssens portefølje i Millionærklubben her.
Du kan lytte til hele torsdagens udsendelse af Millionærklubben i afspilleren nedenfor, eller hvor du ellers lytter til podcast.
Derfor stiger Novo-aktien
Test din viden lige her - kan du få 10/10?



Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner