Aktionærer i Bavarian Nordic har god grund til at have hænderne over hovedet.
Aktien marcherer frem på børsen med hele 7 procent, og kursen brager således op i 249,7 kr.
Det danske vaccineselskab ser ud til at have ramt en guldåre, da de som det eneste selskab har en myndighedsgodkendt abekoppevaccine i porteføljen.
Læs også: SAS-aftale kan falde på plads - aktien flyver op
Dermed har det nylige udbrud af abekopper, som verserer i alle kontinenter, skabt gunstige vilkår for selskabet.
Dagens optur skal ses i forlængelse af, at Bavarian opjusterede sine forventninger til året ved frokosttid. Det sker blot tre dage efter, at selskabet også kom med en opjustering i fredags.
Grunden til opjusteringen er, at Bavarian Nordic har indgået flere aftaler med unavngivne lande om netop abekoppevaccinen.
Bavarian Nordic regner med at lande en omsætning i år på mellem 2,7 og 2,9 milliarder kroner.
Selskabet har skruet op for forventingerne hele fem gange i år.
Læs også: Amerikansk storbank skuffer - aktien falder
Læs også: Efter Elon Musk drama - det mener analytikerne om Twitter-aktien
