Det danske selskab RTX, der har specialiseret sig inden for trådløse kommunikationsløsninger, er netop kommet med regnskab.

I første kvartal leverede RTX en omsætning på 108 mio. kr., hvilket er bedre end samme periode sidste års omsætning på 101 mio. kr.

Driftsresultatet målt på EBITDA lander på et underskud på 3,9 mio. kr. Sidste år lød underskuddet på 9,4 mio. kr.

I det skæve regnskabsår 2025/2026 venter RTX en omsætning på 575 til 625 mio. kr., mens selskabet venter et driftsoverskud målt på EBITDA mod 35 til 65 mio. kr.

»Vi leverer en robust underliggende vækst, hvor udsving primært skyldes valuta og timing – forhold der er uden for vores kontrol, og vi opererer fortsat i et ustabilt handelsmiljø præget af usikkerhed omkring told og markedsvolatilitet,« siger administrerende direktør Henrik Mørck Mogensen, der tiltrådte i marts sidste år.

»Vi er dog godt rustet til at håndtere de kastevinde, der blæser, og ser flere attraktive muligheder forude,« tilføjer han.

Ovenpå regnskabet går RTX-aktien frem med 0,4 pct. 

RTX-aktien har klaret det godt den seneste tid. Over de sidste 12 måneder er RTX-aktien vokset med 80 pct.