Henter kommentarer

Lille dansk aktie flyver op


Det danske industriselskab Skako flyver op i torsdagens børshandel. 

Omkring klokken 10:15 stiger aktien med 15,4 pct.

Det sker efter nyheden om, at der er et kæmpe udbytte på vej til Skako-aktionærerne. 

Det er resultatet af, at Skako sælger aktiviteterne i Skako Concrete. Det oplyser selskabet, der sælger en del af forretningen som led i en turnaround, hvor selskabet forsøger at komme på rette kurs.

Pengene fra salget vil - fraregnet omkostningerne - blive udbetalt som et ekstraordinært udbytte. 

Det ventes at lande på 116 mio. kr. svarende til 38 kr. per aktie til aktionærerne. Det svarer til mere end 52 pct. af aktiekursen, da meddelelsen landede. Her kostede det 73 kr. at få fingrene i en Skako-aktie.

Du kan læse meget mere om sagen her

Læs også: Nye nøgletal vidner om vækstproblemer i Kina

Læs også: Dansk selskab byder på britisk firma