Henter kommentarer

Lille dansk aktie indgår stor distributionsaftale


 
Bodil Johanne Gantzel og Michael Friis Jørgensen dyster i de smarte aktiebegreber. Aktieskolen på Euroinvestor er din ultimative guide til at blive en god investor.
Vis mere

Det danske robotselskab Shape Robotics indgår distributionsaftale med førende leverandør af undervisningsmidler for alle GCC-lande.

Det skriver virksomheden ud i en selskabsmeddelelse tirsdag morgen.

Distributionsaftalen gør Raymond Education til eksklusiv forhandler af Fable Robotter i Saudi Arabien, Kuwait, Bahrain, Oman og Libanon.

»GCC-landene satser stort på undervisning og holder sig ikke tilbage fra at investerer i deres børns fremtid. Derfor er GCC et af de markeder vi har valgt at fokusere på.« lyder det fra David Johan Christensen, CEO i Shape Robotics, i meddelelsen.

David Johan Christensen er meget stolt over det nye partnerskab og har store ambitioner for udbredelsen af Fable Robotter til GCC-landende.

»Ligesom vi investerer i området, har Raymond Education også set det store potentiale og vil investere i udbredelsen af Fable i GCC, bl.a. ved at ansætte et antal personer som skal fokusere på salget af Fable og Fable Connect.«

Shape Robotics, der i sommeren 2020 blev noteret på First North, er de seneste 12 måneder steget 39,81 pct. og sluttede mandagens handelsdag af i 14,75 kroner.

Om Fable Robotten skriver Shape Robotics på deres hjemmeside følgende:

»Fable er en dansk-udviklet robot designet til undervisningsbrug. Robotten er opbygget i moduler og med programmering, som gradvist bliver mere kompliceret. Derfor er Fable egnet til undervisning helt fra folkeskolens 3. klasse op til universitetet. I praktiske såvel som teoretiske fag.«

Læs også: Meme-aktie stiger efter kvartalstal

Læs også: Sydbank: 3 ting, der kan sende Vestas-aktien i vejret