Det lille danske juiceselskab Bar Djus er snart klar til sine første handelsdage på vækstbørsen First North, og interessen fra investorerne har været stor.
Selskabets aktiesalg har været overtegnet med 47 pct. og i alt har 1515 investorer ønsket at tegne aktier i selskabet. Det skriver Børsen.
- Overtegningen viser, at investorerne har tillid til vores vækststrategi og forretningsplan. Vi har de sidste uger talt personligt med mange hundrede investorer, der efter at have kigget os nøje efter i kortene, nu har valgt at satse på Bar Djus, og den vækstrejse vi står foran, udtaler adm. direktør Daniel Szylit.
- Med kapitalforhøjelsen kan vi nu skrue op for udviklingstempoet og øge lagerbeholdningen for hurtigere at kunne levere juice af højeste kvalitet.
