Henter kommentarer

Lille dansk aktie stiger 46 pct. - det er der sket


Den lille danske aktie InterMail stiger med 46,7 pct. fra morgenstunden tirsdag. 

Det sker efter selskabet har udsendt en selskabsmeddelelse tirsdag, hvor det fremgår at selskabet har modtaget et tilbud fra kapitalfonden Cpaidea om at købe selskabet. 

Af samme meddelelse fremgår det, at aktionærer svarende til 75,23 pct. af aktiekapitalen har givet bindende tilsagn til salget. Dermed ser det ud til, at InterMail købes af børsen. 

Capideas tilbud er på 16 kr. per aktie, hvilket svarer til en præmie på 47 pct. i forhold til mandagens lukkekurs. Det forklarer dermed også den eksplosive stigning i tirsdagens børshandel. 

Det konkrete tilbud vil ifølge meddelelsen fremgå af et såkaldt »tilbudsdokument«, der efter godkendelse af Finanstilsynet vil blive sendt til aktionærerne indenfor fire uger. 

InterMail blev grundlagt i 1898, og her arbejdede virksomheden med postemballage og konvolutter, fremgår det af hjemmesiden. Den nuværende bestyrelsesformand, John Dueholm, er et kendt ansigt i det danske erhvervsliv. Han har nemlig tidligere været koncerndirektør i SAS, samt adm. direktør i Falck. 

De seneste 5 år har InterMail haft det hårdt på børsen, hvor aktien er gået tilbage 27,3 pct.