Det lille danske selskab Danish Aerospace Company (DAC), der arbejder med udstyr til blandt andet rumfart, har leveret dårligere end forventet i 2025. 

Det står klart, efter at DAC har præsenteret foreløbige tal for 2025 og sine forventninger til 2026 tirsdag aften. 

I 2025 har Danish Aerospace Company solgt for 19,6 mio. kr., hvilket er under de 21-23 mio. kr., som selskabet havde forventet. 

Indtjeningen (EBITDA) var negativ og landede på -2 mio. kr. Det var lavere end det forventede overskud på driftsindtjeningen på mellem 1-3 mio. kr. 

I 2026 forventer Danish Aerospace Company at lande en omsætning på mellem 22-25 mio. kr. med en driftsindtjening på mellem 1-3 mio. kr. 

»Danish Aerospace Company fortsætter det målrettede arbejde med nye udviklingsprojekter til lovende områder indenfor dets ekspertise og teknologi i rummet og forsvaret,« lyder det i meddelelsen. 

»DAC er på nuværende tidspunkt i dialog med flere potentielle kommercielle kunder. Hvis det lykkedes, kan det have positiv indflydelse på forventningerne,« tilføjer han. 

Tirsdag aften har det mindre danske børsselskab ligeledes sendt en meddelelse ud, med indbydelse til ekstraordinær generalforsamling. Her skal det blandt andet diskuteres, om bestyrelsen skal have lov til at gennemføre et aktiesalg gennem en aktieemission med fortegningsret for eksisterende aktionærer. 

Her fremgår det, at bestyrelsen regner med at skulle rejse 10 mio. kr. gennem udstedelsen af nye aktier i løbet af 1. eller 2. kvartal i 2026. 

Udstedelsen af nye aktier skal ske til enten »markedskurs eller favørkurs«. 

Danish Aerospace Company har i øjeblikket en markedsværdi på knap 82 mio. kr.

Aktiekursen er steget med hele 118 pct. det seneste år. Aktiekursen steg voldsomt i starten af 2025, da selskabet meldte ud, at man ville udvide sit engagement  mod forsvarssektoren. 

Danish Aerospace-aktien handlede således over 20 kr. i løbet af 2025, men er i dag faldet voldsomt tilbage, så den onsdag morgen koster 7,4 kr.  

Millionærklubben

En interessant udvikling i dollarkursen kan blive startskuddet på et skifte i markedet, der både kan skabe bølgeskvulp på markederne, men også give gode muligheder.  Det mener makroøkonom og investor Steen Jakobsen - vi hører ham udlægge hans syn på verden og hvor der er gode investeringsmuligheder i dagens podcast. Med i studiet er Steen Jakobsen og vores faste porteføljeforvalter Lau Svenssen, der er chefanalytiker hos Tudborg & Svenssen. Vært: Adam Geil