Henter kommentarer

Lille dansk selskab overvejer at gå af børsen


 

NORD.investments skal i gang med at kigge på, om det giver mening for dem at afnotere deres selskab fra børsen. 

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse. 

NORD.investments, der er et fondsmæglerselskab, som laver investeringsplaner med en investeringsrobot, er børsnoteret på First North-børsen. 

I meddelelsen skriver de, at bestyrelsen har besluttet at igangsætte »en proces med det formål at identificere selskabets strategiske muligheder og samtidig skabe et grundlag for at vurdere, hvilken fundingmodel og ejerstruktur – herunder om NORD.investments’ aktier skal forblive optaget til handel på Nasdaq First North Growth Market – der harmonerer bedst med NORD.investments’ fremtidsplaner.«

I deres halvårsrapport fremgår det, at de har 7336 kunder, en kontantbeholdning på cirka 31,8 mio. kr. og ingen gæld.

Og derfor ser de også nu som et godt tidspunkt til at overveje mulighederne i en afnotering.

Nord.Investments blev børsnoteret den 21. maj 2021 til en pris på 11,3 kr. I dag koster en aktie i samme selskab 7,14 kr. 

Læs også: Novos succes vækker minder om finsk kollaps

Læs også: Finanshus om lille dansk industriaktie: De er 'den bedste i klassen' - aktien er værd at køb