Henter kommentarer

Lille dansk selskab sikrer sig nyt patent


FOM Technologies har sikret sig et nyt patent.

Det oplyser det lille danske selskab, der har specialiseret sig i maskiner til udvikling af materialer, onsdag. Der er tale om MLMC Therapeutics – som FOM Technologies ejer halvdelen af – der har fået tildelt et såkaldt procespatent, hvor Slot-die coating udgør den grundlæggende teknologi.

FOM Technologies har oprettet MLMC Therapeutics, fordi FOM Technologies kerneforretning ikke er at udvikle medicin, oplyser selskabets topchef, Michael Stadi.

Læs også: Børsmareridt? Selskaber på dansk børs misser egne mål

Selskabet ser dog et potentiale i at levere udstyr til det, der beskrives som »udvikling af banebrydende ny fremstilling af medicin,« hedder det i meddelelsen.

I datterselskabets ejerkreds og bestyrelse finder man ifølge FOM-topchefen Michael Stadi eksterne senior farmaceutiske eksperter.

Læs også: Vild jubel hos lille dansk selskab – 'En ægte milepæl'

»En separat juridisk enhed (MLMC Therapeutics ApS) giver os en mulighed for at holde fokus på Slot-die coating i moderselskabet (FOM Technologies A/S), samtidig med at vi har skabt en platform for fremtidig udvikling af medicinske fremstillingsmetoder i datterselskabet,« oplyser han.

FOM Technologies udvikler såkaldte 'Slot Die Coating'-maskiner, som gør det mulige for forskere at udforske og udvikle nye produkter af materialer, som skal have en særlig egenskab. Forkortelsen 'FOM i selskabets navn kommer af ordene 'funktionel organisk materiale'.

Læs også: Elbilproducent tildeler lille dansk selskab kontrakt

Læs også: Lille dansk selskab i aktiemanøvre – her er forklaringen