Europæiske luftfartsaktier flyver til vejrs i onsdagens handel.
Aktierne sendes op med forventningerne om en snarlig fred i Mellemøsten, som kan få lufttrafikken tilbage til normal tilstand.
Dette gavner blandt andet Lufthansa, som stiger med 6,3 pct. ved 11-tiden onsdag formiddag. Derudover går easyJet frem med 5,3 pct. og TUI med 5 pct., mens Ryanair stiger med 4,5 pct.
Også flere amerikanske luftfartsaktier fik medvind i tirsdagens handel med udsigt til fred. Her blev United Airlines sendt op med 8 pct., mens Delta og American Airlines blev cirka 5,5 pct. mere værd.
Del:

