Flere af de store europæiske luksusaktier bliver sendt op i onsdagens børsåbning.

Aktierne bliver sendt op samme morgen som Richemont-koncernen, der ejer mærker som blandt andet Cartier, Mont Blanc og Chloé, er kommet med regnskab.

Her fremgik det, at Richemonts salg voksede næsten dobbelt så meget som forventet i andet kvartal, hvilket var understøttet af en robust efterspørgsel blandt rige amerikanere efter Cartierringe og -armbånd, skriver Bloomberg News.

Richemont-aktien stiger med over 6 pct., mens andre af de store europæiske luksusaktier også bliver trukket med op. LVMH stiger med 2,2 pct. og Kering med 2,4 pct.