Den franske luksuskæmpe LVMH, der står bag brands som Louis Vuitton, Moët og Dior, bliver sendt ned i onsdagens tidlige børshandel.

LVMH-aktien falder i skrivende stund med knap 5 pct.

Det sker efter at LVMH tirsdag aften var ude med regnskab for fjerde kvartal af 2025.

Her landede den organiske vækst for koncernen på 1 pct. mod de ventede 0,4 pct.

Dog skuffede salget i den største division, 'mode- og lædervarer', og gik tilbage med 3 pct.

Med dagens kursfald er LVMH-aktien nu nede med 13 pct. i 2026 indtil videre.

Den negative udvikling for LVMH tynger også de franske aktier i onsdagens børshandel. Her er CAC 40-indekset nede med knap 0,8 pct.

Millionærklubben

Et af de største og mest eviggyldige spørgsmål på finansmarkeder er, hvordan man skruer den perfekte portefølje sammen. Svaret kan vi nok ikke garantere, men Millionærklubben har i tirsdagens program sat to erfarne investorer i stævne, til en diskussion om porteføljekonstruktion og hvad de har lært gennem +25 års erfaring med investering. Dagens panel består af partner og porteføljeforvalter hos MediumInvest Thomas Tang og vores faste paneldeltager Lau Svenssen, der er chefanalytiker hos Svenssen & Tudborg. Panelet vender også udsigterne for small cap i Europa og dagens finansnyheder. Vært: Adam Geil