Det franske luksusbrand Hermes har fra morgenstunden torsdag fremlagt friske regnskabstal.
Her står det klart, at det historiske modehus har omsat for mere i 2025 end året forinden.
Således lander omsætningen på 16 mia. euro i 2025, hvilket er en stigning på 9 pct. målt i faste valutakurser holdt op mod 2024.
Nettoresultatet lander på 4,5 mia. euro svarende til en stigning på 5,5 pct.
Videre i regnskabet kan man læse, at alle selskabets geografiske området i 2025 opnåede "stærk vækst."
- Den Hermès-model, der bygger på et eksklusivt og kvalitativt netværk samt stærk vertikal integration, har endnu en gang bevist sin styrke. Denne særegne strategi har gjort det muligt for huset at opnå robust omsætningsvækst og stærke resultater, udtaler Axel Dumas, der er bestyrelsesformand i det franske modehus.
Selskabet lægger ud til at udbetale udbytte til sine aktionærer. Mere nøjagtigt foreslår bestyrelsen, at der udbetales 18 euro pr. aktie.
Hermes-aktien er nede med 23,1 pct. det seneste år.

