Luksuskonglomeratet LVMH må acceptere at selskabets aktiekurs går tilbage i onsdagens børshandel.
Således falder LVMH-aktien med fire procent på børsen i Paris onsdag formiddag.
Det sker efter at selskabets nyligt offentliggjorte halvårsregnskab viste nedgang i salget af luksusvarer i USA.
Salget i USA faldt således med 1 pct. i andet kvartal af 2023 sammenlignet med samme periode sidste år.
Hos LVMH har CFO Jean-Jacques Guiony svært ved at pege på en specifik årsag til det vigende salg. Han fremhæver dog, at Covid-stimuli er ved at få en ende, og at det kan betyde at forbrugerne har færre penge mellem hænderne.
»Hvis vi antager, at konglomeratet profiterede af subsidier under Covid, så slutter de på et tidspunkt,« sagde han på et earnings call i forbindelse med regnskabet ifølge CNBC.
Læs også: Dansk investeringschef om aktiemarkedet: 'Det gør mig lidt utryg'
På trods af det faldende salg i USA, formåede LVMH at vokse omsætningen med 15 pct. i første halvår af 2023. Luksuskæmpen omsatte således for 42,2 mia. euro. i første halvår.
Driftsmarginen landede på 27,4 pct. af omsætningen.
LVMH-aktien er steget med 30,5 pct. det seneste år.
Læs også: Aktiechef: 'Ret imponerende at aktien ikke har bevæget sig mere'
Læs også: Aktien har kun købsanbefalinger: Storbank kalder prissætningen urimelig


Få styr på økonomien til efteråret: 10 smarte greb, der kan spare dig tusindvis af kroner