Det danske medicinalselskab Lundbeck har udpeget en direktør for kunstig intelligens (AI).

Det skriver selskabet i en meddelelse.

Den nye AI-direktør bliver Markus Kede, der får ansvar for at udvikle og lede Lundbecks globale AI-strategi. Han bliver samtidig en del af topledelsen i Lundbeck med reference til adm. direktør Charl van Zyl.

»AI handler ikke kun om implementering af teknologi. Det handler om at transformere, hvordan vi tænker, beslutter og eksekverer på tværs af hele vores værdikæde. Markus medbringer det virksomhedsøkonomiske mindset og de dokumenterede resultater, der kræves for at integrere AI i vores forretning på en ansvarlig og værdiskabende måde,« udtaler adm. direktør Charl van Zyl.

Lundbeck-aktien er faldet med knap 2 pct. de seneste 12 måneder. 

Millionærklubben

Med oliepriser over 100 USD er det blevet sværere at bevare håbet om en snarlig løsning på krigen i Mellemøsten, men hvor stiller det dig som aktieinvestor? Millionærklubben tager debatten med teknisk analytiker, Lars Persson, samt investor og indehaver af Proinvestor, Helge Larsen. Hør også, hvordan Saxo Banks chef for råvarestrategier, Ole Hansen, vurderer situationen i råvaremarkederne.  Vært: Bodil Johanne Gantzel