Den franske præsident Emmnauel Macron har i en tale torsdag kaldt på flere forsvarsinvesteringer, der skal imødegå globale trusler og usikkerhed. 

»For at forblive fri må man være frygtet — og for at blive frygtet må man være stærk,« lød det fra Macron torsdag ifølge Bloomberg. 

»Og for at være stærk i denne brutale verden må man handle hurtigere og mere beslutsomt,« lød det videre. 

Helt konkret har Macron foreslået, at Frankrig øger sine miltære investeringer med 36 mia. euro frem mod 2030, hvoraf 3,5 mia. euro skulle investeres allerede i år. Det svarer til, at Macron vil øge de franske forsvarsinvesteringer med 26 mia. kr. alene i år og næsten 270 mia. kr. frem mod 2030. 

Meldingen kommer samtidig med, at det torsdag er kommet frem at Frankrig vil sende flere soldater til Grønland. Det skriver blandt andet mediet Le Monde. Flere Nato-lande vil øge deres tilstedeværelse på Grønland, efter at den amerikanske regering har ytret ønske om at overtage landet af sikkerhedshensyn. 

Samtidig fortsætter krigen mellem Ukraine og Rusland. 

Selvom Macron kalder på øgede forsvarsinvesteringer, er det dog ikke sikkert at de øgede investeringer vil blive vel modtagede i det franske parlament, skriver Bloomberg. De franske politikere er nemlig endnu ikke enige om et budget for 2026. 

Store markante investeringer i forsvar har været med til at løfte aktiekurserne hos flere europæiske selskaber, som producerer militært isenkram og udstyr. Finanstjenesten Bloomberg har lavet et indeks over europæiske forsvarsvirksomheder der indeholder navne som Rheinmetall, Saab og Mildef

Indekset er oppe med hele 95 pct. de seneste tolv måneder og hele 14 pct. i 2026 indtil videre. 

Millionærklubben

Lige om lidt går det løs med masser af regnskaber fra de største, danske selskaber, og Millionærklubben varmer op, så du kan være klar til at tage imod. Dagens panel, teknisk analytiker Lars Persson fra Aktierådet og investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet peger på udvalgte dele af aktiemarkedet, som de særligt er opmærksomme på, og giver dig gode råd til at komme helskindet igennem endnu en regnskabssæson.  Vært: Bodil Johanne Gantzel