Den danske shipping-gigant A. P. Møller - Mærsk fortsætter sit vilde kursridt i torsdagens handel.

Mærsk-aktien stiger med knap 4 pct. kort før middagstid, så en B-aktie koster omkring 23.960 kr.

Det er den højeste kurs i 52 uger, fremgår det hos finanstjenesten Bloomberg.

Mærsk-aktien har været rødglødende i 2026 indtil videre, hvor den er steget med 63 pct. Det er sket i takt med, at selskabet er gået fra at forvente et underskud til et større milliardoverskud. 

Forstyrrelser i de globale forsyningskæder har nemlig hjulpet fragtraterne og bidraget til Mærsks forretning i år.

Millionærklubben

Amerikanske nøgletal fik onsdag de globale investorer til at sælge ud af aktiebeholdningerne, og bevægelsen ser ud til at fortsætte torsdag morgen i Asien. Men så meget desto større grund er der alt andet lige til at gå på indkøb i et aktiemarked, der altså har varerne på tilbud. Millionærklubben tjekker, hvilke segmenter der er værd at samle op, og debatterer renteudviklingen med investor og partner i Baetter, Jakob Garff, og investeringsdirektør i Kirk Kapital, Teis Knuthsen. Vært: Bodil Johanne Gantzel