B-aktien i den danske rederigigant A. P. Møller-Mærsk rammer tirsdag formiddag det højeste niveau nogensinde.

Omkring klokken 11.25 var aktien oppe med 3,8 pct., hvilket gav aktien en værdi på 24.960 kr. Det viser data fra Bloomberg.

»Mærsk sidder i den grad i midten af en perfekt storm og ridder på den medvind, det giver selskabet,« siger fra Philip Jagd, aktiechef i Sampension, til MarketWire ifølge Proinvestor.

Han tilføjer:

»Høje globale fragtrater fra globale konflikter, solide havneindtægter fra kødannelse ved verdens havne og en tidligere stor kort-positionering i aktien har drevet den helt frem i markedet.«

Det seneste år er Mærsk B-aktien steget med 94,6 pct.