Aktierne i rederiet Mærsk sendes ned fredag.
Værst ser det ud for B-aktien, der dykker 1,3 pct. fredag tidlig eftermiddag. A-aktien bliver 1,2 pct. mindre værd.
Fra morgenstunden er der blandt andet landet et frisk kursmål fra Nordea, der sænker sin anbefaling på aktierne til 'sælg' fra før 'hold.'
Nordeas kursmål lyder nu på 13.230 kr. fra tidligere 13.982 kr.
Dermed venter den nordiske storbank, at Mærsk kan falde yderligere 14,2 pct. fra fredagens kurs på 15.425 kr. over det kommende år.
Nordea begrunder nedjusteringen med, at banken ser øget risici for indtjeningen, herunder stigende udbud af nye containerskibe frem mod 2029 samt risiko for yderligere pres på fragtraterne ved en eventuel tilbagevenden til Suez-kanalen.
Ser man tilbage på det seneste år er Mærsk-aktien fortsat oppe med over 46 pct. trods fredagens kursfald.

